Igen i år sætter finansloven en tyk streg under, at sundhedsområdet er politisk højt prioriteret. Ikke mindst den kommende sundhedsreform, som regeringen har varslet til begyndelsen af det nye år, betyder, at der er ekstra penge på vej til sundhedsområdet. Samlet set er der med økonomiaftalen for 2019, aftalerne om satspuljen for 2019-2022 og aftale om finansloven for 2019 afsat i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til sundhedsområdet.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:
Sundhedsvæsenet er blevet forbedret på rigtig mange punkter; vi har blandt andet fået nye og stærke rettigheder som patienter, og ventetiderne er blevet barberet markant ned. Nu skal vi tage næste skridt og lave en reform, der skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, så det kommer tættere på borgernes hverdag.
Til netop sundhedsreformen er der nu afsat yderligere ca. 536 mio. kr. over de næste fire år, og de kommer således oveni de allerede afsatte midler til reformen.
Psykiatrien og vaccinationsudspil
Med finanslovaftalen for 2019 er regeringspartierne samt Dansk Folkeparti også blevet enige om at afsætte 100 mio. kr. årligt til en styrkelse af psykiatrien, hvoraf de 70 mio. kr. årligt skal gå til at styrke hjælpen til de allermest syge. Regeringen præsenterede allerede i september sit udspil til en national psykiatrihandlingsplan, der skal sætte rammerne for psykiatrien frem mod 2025. Samlet set er der afsat 2,1 mia. kr. over de næste fire år til psykiatrien.
Prioriteringen skal ses i sammenhæng med, at der i økonomiaftalen for 2019 er prioriteret et løft af psykiatrien på 200 mio. kr. årligt og ca. 917 mio. kr. fra satspuljen 2019.
I aftalen er der desuden fundet knap 159 mio. kr. til det vaccinationsudspil, som regeringen offentliggjorde tidligere på året. Her vil regeringen blandt andet sætte initiativer i gang for at styrke tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet, tilbyde HPV-vaccinationer til drenge og sikre nye og endnu mere effektive influenzavacciner til risikogrupper. Til vaccinationsudspillet er der således afsat ca. 33 mio.kr. i 2019 og knap 42 mio.kr. årligt i 2020-2022.
Sundhed en vigtig prioritet
Også høreområdet tilgodeses. Med en prioritering på 215 mio. kr. over de næste fire år er det formålet med initiativet, at ventetiden nedbringes, og at borgere med høretab modtager en effektiv og uvildig behandling af høj kvalitet.
Ellen Trane Nørby siger:
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en god aftale om næste års finanslov, der sætter ind med en lang række af initiativer, der skal være med til at styrke sundhedsvæsenet endnu mere og ruste det til de kommende år. Med et markant løft til psykiatrien, en styrkelse af høreområdet, en endnu mere fokuseret vaccinationsindsats og mange andre vigtige initiativer får vi igen demonstreret, at sundhed er en vigtig prioritet for regeringen.
Endelig er der også blevet plads til at prioritere midler til eksempelvis tiltag på medicinområdet, styrket indsats over for fødselsdepression og tilskud til Danske Patienter.
Derudover er der enighed om stop for egenbetaling på kommunale akutpladser - faktaark
Fakta om finanslovsaftalen 2019 på sundhedsområdet:
Med finanslovsaftalen prioriteres 1,5 mia. kr. i perioden fra 2019-2022 til sundhedsområdet, hvilket betyder, at der samlet set med økonomiaftalen for 2019, aftalerne om satspuljen for 2019-2022 og finansloven for 2019 i alt er afsat ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til sundhedsområdet.
Midlerne i finansloven for 2019 går til følgende områder på sundhedsområdet:
- Sundhedsreform
- Donorblod fra homoseksuelle mænd m. fl. - faktaark
- Effektivitet og sammenhæng på høreområdet - faktaark
- Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling - faktaark
- En endnu stærkere vaccinationsindsats - faktaark
- Mere rationelt indkøb af lægemidler -faktaark
- Pulje til sundhedsindsatser
- God lægedækning i alle dele af landet
- Styrket samarbejde mellem forsvarets SAR helikoptere og akutlægehelikopterne
- Tilskud til Danske Patienter - faktaark
- Styrket indsats over for fødselsdepressioner - faktaark
- Styrket vidensgrundlag om årsager til legionellasmitte