Alt for mange ældre havner unødvendigt i en sygehusseng eller oplever, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng i de tilbud, som sundhedsvæsnet giver dem.
Det vil regeringen gøre noget ved, og derfor er der på finansloven for 2016 sat ca. 1,2 mia. kr. af til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient.
Første del af handlingsplanen – en akutpakke til 415 mio. kr., der skal reducere overbelægningen på sygehusene – er forhandlet på plads med partierne bag finanslovsaftalen.
Og nu skal sundheds- og ældreminister Sophie Løhde nå til enighed med aftalepartierne om indholdet af den øvrige del af handlingsplanen, som der er øremærket 805 mio. kr. til i årene fra 2016 til 2019 og derefter varigt 250 mio. kr. årligt. Sophie Løhde siger:
Vi kan ikke være bekendt, at vores ældre medborgere bliver så syge, at de skal indlægges på et sygehus, fordi de ikke får den nødvendige pleje og behandling i dagligdagen. Det er uværdigt, og derfor skal vi også have styrket indsatserne i sundhedsvæsnet, så de ældre slipper for at blive så dårlige, at de skal indlægges.
Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse bedt Sundhedsstyrelsen udarbejde et fagligt oplæg med anbefalinger til, hvordan indsatserne i regioner, kommuner og almen praksis kan forbedres til gavn for de ældre medicinske patienter.
Oplægget, der netop er afleveret til ministeren, skal give input til regeringens kommende nationale handlingsplan på området. Og Sophie Løhde mener, at flere af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg ser fornuftige ud:
Jeg synes, der er gode takter i anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Vi kommer eksempelvis ikke uden om, at kompetencerne hos sundhedsmedarbejderne ude i kommunerne skal styrkes, for mange af de ældre er mere plejekrævende end tidligere, og mange af de opgaver, som hjemmesygeplejen tager sig af i dag, er mere komplekse.
Siger ministeren og tilføjer:
Anbefalingerne om, at de kommunale akutfunktioner skal videreudvikles, og at der skal etableres flere udgående sygehusfunktioner, så borgerne kan få hjælp derhjemme fremfor på sygehusene, lyder også fornuftige. Vi kan allerede i dag se, at patienterne er indlagt i kortere tid, og den udvikling vil fortsætte, så det giver rigtig god mening at opruste inden for de områder.
Ministeren ser frem til de forestående forhandlinger om den resterende del af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Det første forhandlingsmøde forventes at finde sted i maj.
Læs 'Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national handlingsplan 2016-2019' (PDF)
Fakta om Sundhedsstyrelsens faglige oplæg:
Det faglige oplæg er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med en følgegruppe, hvor der bl.a. har været repræsentanter for Danske Patienter, FOA, Ældre Sagen, Danske Regioner og KL.
Oplægget indeholder en række anbefalinger til, hvordan indsatserne over for ældre medicinske patienter kan forbedres. Anbefalingerne skal bl.a. bidrage til, at, der blive bedre sammenhæng i patientforløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse.
Sundhedsstyrelsen anbefaler eksempelvis følgende:
- Akutfunktioner skal videreudvikles
De kommunale akutfunktioner skal videreudvikles. Kommunerne skal bl.a. sikre, at funktionerne lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilrettelæggelse, uddannelse og kompetencer, kvalitetssikring og -opfølgning samt udstyr.
- Styrkede kompetencer i kommuner og almen praksis
Kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje skal styrkes, f.eks. i forhold til ernæring, polyfarmaci og tidlig opsporing. Der kan være behov for en mere systematisk kompetenceudvikling af hjemmesygeplejersker særligt i forbindelse med etablering af akutfunktioner.
- Opfølgende hjemmebesøg
Regioner og kommuner skal videreudvikle modeller for opfølgende hjemmebesøg. Modellerne skal bl.a. forholde sig til ernæringsindsatser.
- Udgående sygehusfunktioner
Med afsæt i en kortlægning af udgående sygehusfunktioner, skal der udarbejdes anbefalinger for typer af udgående funktioner, som kan udbredes til alle regioner – herunder funktioner der understøtter opfølgning på iværksatte indsatser på sygehuset, f.eks. ernæringsindsatser.
- Fokus på de ældres medicin
De skal arbejdes systematisk med medicinhåndtering på tværs af praktiserende læger, regionale lægemiddelkonsulenter, farmaceuter, klinisk farmakologiske enheder, geriatriske afdelinger mv.
- Tidlig opsporing
Med udgangspunkt i kommunernes erfaringer vedr. tidlig opsporing af sygdomstegn, underernæring og faldende funktionsevne skal Sundhedsstyrelsen udarbejde anbefalinger for indsatser vedrørende tidlig opsporing.