Målrettet sundhedstjek. Forløbsplaner. Lungesatsning og aktiv patientstøtte til de svageste borgere.
Det er nogle af de initiativer fra regeringens sundhedsstrategi ’Jo før, jo bedre’, som en ny gruppe af relevante sundhedsaktører nu skal se nærmere på. For hvordan implementerer man bedst målrettede sundhedstjek, så lægen hurtigere kan opdage for eksempel hjerte- eller lungesygdom? Hvordan styrkes forløbet for de patienter, der får en kronisk sygdom, som eksempelvis diabetes eller gigt? Og hvordan støtter man aktivt de svageste patienter, der er i risiko for et meget højt forbrug af sundhedsydelser?
Den nye følgegruppe består af patientforeninger, fagfolk, regioner og kommuner, som med deres brede viden skal være med til at sikre, at udmøntningen af sundhedsstrategiens initiativer er til størst gavn for danskere med kronisk sygdom.
Det er ikke første gang, at sundhedsministeren indhenter gode råd udefra til, hvordan man får mest mulig ud af de 6,5 milliarder kroner, som regeringen har sat af til at realisere indsatserne i sin sundhedsstrategi. I december sidste år mødtes sundhedsministeren med en lang række aktører på sundhedsområdet for at lytte til deres erfaringer og oplevelser, for på den måde at kunne skabe mere kvalitet i behandlingen af eksempelvis mennesker med kronisk sygdom. Og nu er der altså blevet nedsat en gruppe af relevante folk, der skal bidrage med input, når initiativerne vedrørende kronisk sygdom skal rulles ud.
Og det glæder sundhedsministeren, at så mange kvalificerede mennesker bliver involveret i at skabe de bedst mulige forhold for landets patienter med kronisk sygdom:
”KOL-patienter kan blive opdaget og komme hurtigt i behandling, hvis vi laver målrettede sundhedstjek og styrker lungeindsatsen. Diabetespatienter kan leve bedre med deres sygdom, hvis vi laver forløbsplaner. Det er derfor vigtigt, at vi spørger og lytter til de mennesker, der har stor viden om patienterne for at finde ud af, hvad der skal gøres bedre og anderledes. Vi skal lære af hinanden og lytte til hinandens erfaringer”.
”Mange danskere lever med en kronisk sygdom, og derfor er det så vigtigt, at vi sikrer, at de får den bedst mulige behandling og derudover fanger nogle af patienterne i opløbet, inden de bliver alt for syge,” siger Nick Hækkerup.
Den samlede økonomiske ramme for initiativerne for kronisk sygdom er cirka 1,5 mia. kr. for årene 2015-2018, og dette understøttes yderligere af initiativer til styrkelse af den praktiserende læge. Følgegruppen skal mødes første gang i februar og vil derefter mødes løbende med 1-2 måneders mellemrum.
Fakta: Hvem er med i følgegruppen?
- Følgegruppen udpeges af følgende aktører:
- Danske Regioner
- KL
- Sundhedskartellet
- Lægeforeningen
- Danske Patienter
- Lægevidenskabelige Selskaber
- Dansk Selskab for Almen Medicin
- Dansk Sygepleje Selskab
- Dansk Selskab for Fysioterapi
- Ergoterapifaglige selskaber
Gruppen får til opgave at:
- Levere input til etablering af en samlet implementeringsplan for sundhedsstrategiens initiativer for kronisk sygdom.
- Understøtte fremdriften i udmøntningen af de konkrete initiativer i henhold til implementeringsplanens milepæle.
- Bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af kronikerinitiativerne og til de øvrige initiativer, der understøtter kronikerindsatsen.
- Medvirke til at etablere de nødvendige rammebetingelser, forankring og støtte til realisering af initiativerne blandt interessenter i regioner, kommuner, almen praksis mv.
- Identificere og bidrage til at overkomme eventuelle hindringer/barrierer for udmøntning af initiativerne.