Med Aftale om kommunernes økonomi for 2025 blev der afsat en ramme til nedsættelser af indkomstskatten på op til 200 mio. kr. Formålet er at understøtte skattefleksibilitet i kommunerne inden for en samlet uændret kommunal skat.
To kommuner har søgt om ramme til skattenedsættelser med tilskud for samlet 157,0 mio. kr., hvilket kan imødekommes inden for den samlede pulje på 200 mio. kr.
På baggrund af de fordelte rammer til skatteforhøjelser og nedsættelser er det nu op til kommunerne at fastlægge skatten for 2025. Det skal ske inden for en samlet uændret kommunal skat i 2025.
Tabel for den tildelte ramme til skattenedsættelse med tilskud 2025 med baggrund i Aftale om kommunernes økonomi for 2025:
|
Beløb (mio. kr.) |
København |
137,5 |
Gentofte |
19,6 |
I alt |
157,0 |