Den danske regering og Naalakkersuisut ønsker, at der udarbejdes en uvildig udredning af den såkaldte ”Spiralsag” og den øvrige svangerskabsforebyggelsespraksis, der blev gennemført over for grønlandske piger og kvinder, i Grønland, og for grønlandske elever i Danmark på for eksempel efterskoler.

Udredningen skal søge at afdække den historiske kontekst for praksissen fra 1960 frem til og med 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet. Den skal yderligere søge at afdække beslutningsforløbet bag og den konkrete gennemførelse af initiativet, og vil i den forbindelse også inddrage de berørte kvinder og deres oplevelser gennem vidneberetninger. Udredningen skal desuden afdække det retlige, sundhedsfaglige og administrative grundlag på daværende tidspunkt for opsætning af spiraler og den øvrige svangerskabsforebyggelsespraksis.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

”Jeg har selv mødt flere af de berørte kvinder, og den smerte, fysisk og følelsesmæssigt, som de har oplevet, er der stadig i dag. Derfor er det vigtigt, at vi får sagen grundigt afdækket af uvildige eksperter. Det arbejde har vi sat rammerne for, så vi både får kvindernes vidnesbyrd frem og belyst beslutningsforløbet og den efterfølgende konkrete gennemførelse. Grønland og Danmark er tæt forbundne med en lang fælles historie. ”Spiralsagen” er en påmindelse om, at den historie har mange ulykkelige kapitler, som vi ikke skal lægge i glemmebogen, men forstå og lære af.”

Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen siger:

”Det glæder mig, at den danske regering har imødekommet Inatsisartuts og Naalakkersuisuts anmodning om, at der foretages en uvildig udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis fra 1960’erne. En grønlandsk forankring i udredningen er nødvendig i forhold til at komme til bunds i baggrunden for indførsel af tiltaget. I dette arbejde er beretninger fra de involverede et centralt redskab i forståelsen af, hvad der skete, og de hertil afledte konsekvenser for kvinderne og deres familier. ”

 Den uvildige udredning gennemføres så vidt muligt af grønlandske og danske uvildige eksperter inden for en tidsperiode på 2 år. Der skal indgå institutioner eller fagpersoner fra både Grønland og Danmark i arbejdet.

 Læs kommissoriet her: 

---------

Danmark Kalaallillu Nunaat ”Spiralilersortissimasut pillugit suliamik” misissuinissaq pillugu isumaqatigiissuteqarput

1960-ikkunnit kingornalu kalaallit arnartai niviarsiaqqallu inuusuttut  spiralimik naartunaveersaammik ikkussivigineqarput, suliaq nutaarsiassaqartitsivinni ”Spiralilersortissimasut pillugit suliatut” taaneqartoq. Maanna Kalaallit Nunaat aamma Danmark arlaannaanilluunniit attuumaassuteqanngitsuniit  misissuinissamut suliassat nassuiarnerat pillugu isumaqatigiissuteqarput, tamatuma ilaatigut ”Spiralilersortissimasut pillugit suliap” annertussusaa kiisalu aalajangiiniarnerup tunuliaqutaa erseqqissaavigissavaa.

Danskit naalakkersuisui aamma Naalakkersuisut kissaatigaat, ”Spiralilersortissimasut pillugit suliamik” taaneqartartumik kiisalu naartunaveersaasersuinermi suliaqartarnernik allanik, Kalaallit Nunaanni kalaallinut niviarsiaqqanut arnanullu, kiisalu Danmarkimi assersuutigalugu efterskolini kalaallinut ilinniartunut naammassineqarsimasunik arlaannaanilluunniit attuumassuteqanngitsumik qulaajaasoqassasoq.

1960-imit 1991 ilanngullugu, Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfik pillugu suliassaqarfimmik angerlaassinissaata tungaanut oqaluttuarisaanermi ataqatigiinneq qulaajarneqassapput. Taamatuttaarlu aalajangiinerup tunuliaqutaa kiisalu suliniutip naammassineqarnera, tassungalu atatillugu arnat eqqugaasut taakkulu misigisaat ilisimannittut nalunaaruteqarnerisigut ilanngullugit qulaajarneqassapput. Misissuineruttaaq taamani spiralilersuinerup kiisalu allanik naartunaveersaasersuinerup inatsisitigut, peqqissaanikkut kiisalu allaffissornikkut tunngavii qulaajarneqassapput.

 Peqqissutsimut ministeri Magnus Heunicke oqarpoq:

”Arnat eqqorneqartut arlallit nammineerlunga naapinnikuuakka, taakkulu timikkut misigissutsitigullu anniarnerat suli ullumikkut misigisaat takuakka. Taamaattumik suliap immikkut ilisimasalinnik arlaannaanilluunniit attuumassuteqanngitsunik erseqqissumik qulaajarneqarnissaa pingaaruteqarpoq. Sulinermut sinaakkusiivugut, taamaasilluta arnat nassuiaataat saqqummiullugillu aalajangiiniarnerup ingerlarnga tamatumalu kingorna naammassinninneq erseqqissaatigissavarput. Kalaallit Nunaat Danmarkilu ataatsimut qanimut sivisuumik oqaluttuarisaanermi atassuteqaqatigiipput. ”Spiralilersortissimasut pillugit suliaq” eqqaasitsivoq alianartunik amerlasuunik immikkut oqaluttuassartaqartoq, tamannalu puigussanngilarput,  paasisaqarfigissavarpulli ilikkagaqarfigissallugulu.”

Meeqqanut, Inuusuttunut, Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq Mimi Karlsen oqarpoq:

”Nuannaarutigaara qallunaat naalakkersuisuisa 1960-ikkunni qallunaat peqqissutsimut oqartussaasuisa naartunaveersaasersuisimanerannik arlaannaanilluunniit attuumassuteqanngitsumik misissuisoqarnissaanut Inatsisartut Naalakkersuisullu kissaataat akuerimmassuk. Suliniutip eqqunneqarneranut tunngaviusut iternga tikillugu paasiniaanissamut atatillugu pisariaqarpoq misissuinerup Kalaallit Nunaanni tunngaveqartinnissaa. Sulinermi tamatumani qanoq pisoqarsimaneranik kiisalu tamatuma kingunerisaanik arnanut taakkulu ilaqutaannut sunniuteqartunik paasinninnissamut peqataasunit nassuiaanerit qitiusumik ikiuutaasussaapput.”

Ukiut marluk ingerlanerini kalaallit qallunaallu immikkut ilisimasallit arlaannaanilluunniit attuumassuteqanngitsumik sapinngisamik nakerisarsiunngitsumik misissuineq naammassissavaat. Sulinermi suliffeqarfiit imaluunniit suliamik suliaqartut Kalaallit Nunaannit Danmarkimillu peqataassapput.

Suliassap allaaserineqarnera uani aaneqarsinnaavoq: