Alle børnefamilier befinder sig lige nu i en ekstraordinær situation.
Udfordringen med at give børnene en meningsfuld dag i alle de timer, de normalt ville blive udfordret i daginstitutioner og skole, er nok en mundfuld for de fleste.
For udsatte og sårbare familier kan nedlukningen af skoler og daginstitutioner for at inddæmme coronavirus være dråben, der får bægeret til at flyde over. Sygdom, misbrug eller andre problemer i hjemmet kan gøre denne tid for svær for nogle børn. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund spænder et sikkerhedsnet ud under disse børn. De må og skal ikke blive tabt på gulvet.
Overalt i landet gør kommunerne en stor indsats for at finde løsninger, så alle børn og deres familier kommer godt igennem coronakrisen.
Og mange initiativer er allerede taget, også fra regeringens side.
Blandt andet er det sikret, at børn med helt særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov kan blive i deres dagtilbud eller undervisningstilbud.
Der vil typisk være tale om børn og unge, som har et kritisk behov for at være i et kendt miljø, hvor et professionelt socialfagligt og pædagogisk personale varetager nødvendige funktioner over for barnet, og hvor det vil være til alvorlig skade for barnet eller den unge at blive sendt hjem.
Og så er der børn, hvor problemer i hjemmet fylder så meget, at de har brug for et afbræk i hverdagen.
For mange sårbare forældre, som normalt godt kan løfte forældrerollen, når børnene er i skole om dagen, kan denne ekstraordinære situation få korthuset til at vælte.
Derfor skal lærere, pædagoger, socialrådgivere og PPR i kommunerne være særligt opmærksomme på de børn, som i forvejen har det svært derhjemme, og de skal handle, hvis der er brug for ekstra redskaber til at beskytte barnet godt nok.
Kommunerne har etableret nødpasning over hele landet. Men nødpasningen er ikke kun for de børn, hvis forældre har en kritisk samfundsfunktion.
Nødpasningen er også en mulighed for udsatte børn. Det kan f.eks. være børn, hvor der er en bekymring for, at forældrene ikke kan varetage børnenes daglige behov f.eks. pga. misbrug hos forældrene eller psykisk sygdom.
Der vil også være ældre børn og unge, som har det svært, og som ikke er i stand til at tage vare på sig selv i det tidsrum, de normalt går i skole.
Dem er kommunerne også meget opmærksomme på.
Skoler eller institutioner skal være i løbende kontakt med børn og unge, som ikke får den nødvendige støtte hjemme til for eksempel at deltage i fjernundervisning, og de skal sikre, at børnene får ekstra støtte i en uvant tid, hvor de ikke skal møde fysisk op i skole.
Det beror på en individuel vurdering af behovet for at komme væk fra hjemmet. Med lærerne, pædagogerne og sagsbehandlernes opmærksomhed, kommunernes tiltag om nødpasning også til børn over ni år og skolernes og dagtilbuddenes løbende kontakt med udsatte børn og unge vil vi sikre, at ingen børn lider unødigt under coronakrisen.