Regeringen og partierne bag en ny epidemilov holder doorstep fredag den 18. december kl. 16:00

18-12-2020

Et bredt flertal i Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet har indgået en aftale om en ny epidemilov.

Med udspillet til epidemiloven sikres den nødvendige juridiske ramme omkring håndteringen af COVID-19 pandemien. Dertil vil skiftende regeringer i årene fremover være rustet til at håndtere en pandemi med afsæt i en holdbar epidemilov.

Partierne bag aftalen vil præsentere udspillet til en ny epidemilov ved et doorstep i Vandrehallen foran Folketingssalen på Christiansborg kl. 16.00 i dag.