Der må ikke være unødig ventetid, når det drejer sig om at undersøge en mistanke om kræft.
Derfor har Sundhedsstyrelsen opstillet frister for, hvor lang tid de nødvendige undersøgelser for at kunne stille en diagnose må tage, og hvornår en eventuel behandling skal sættes i gang.
Det kaldes et pakkeforløb, og antallet af kræftpakkeforløb, der gennemføres til tiden, stiger.
Det viser årsrapporten for monitorering af pakkeforløb på kræftområdet for 2015, som Sundhedsdatastyrelsen offentliggør i dag.
I 2015 var det 79 procent af de kræftpatienter, der blev henvist til sygehusene i et kræftpakkeforløb, der kom igennem til tiden.
I 2014 var det 77 procent, og dermed er der på landsplan sket en stigning på 2 procentpoint på ét år.
Stigningen skal også ses på baggrund af et stigende antal igangsatte kræftpakkeforløb. Antallet af forløb er i 2015 det højeste, der endnu er registreret på årsbasis.
Sundhedsminister Sophie Løhde er derfor glad på patienternes vegne:
Uvisheden er en grim følgesvend for et menneske, når der er en begrundet mistanke om kræft. Så det er glædeligt, at den positive udvikling i sundhedsvæsenet fortsætter, og at flere patienter kommer igennem kræftpakkerne til tiden og dermed hurtigt får en afklaring på, om de har en kræftsygdom. Men vi bør komme højere op.
Se ”Årsopgørelse 2015 – monitorering af kræftområdet” på eSundhed.dk
Store regionale forskelle
Retningslinjerne og tidsfristerne i pakkeforløbene gælder i hele landet. Undersøgelser og behandling skal altså foregå på samme måde og inden for de samme tidsfrister, uanset postnummer.
Alligevel viser årsrapporten markante regionale forskelle.
Eksempelvis blev 89 procent af pakkeforløbene for brystkræft i Region Syddanmark gennemført til tiden i 2015, mens det kun var 71 procent i Region Nordjylland.
Det skal der være større fokus på at rette op i de 5 regioner fremover, mener sundhedsminister Sophie Løhde:
Vores fælles sundhedsvæsen må ikke være indrettet sådan, at det er afgørende for, hvor hurtigt man kan blive udredt og behandlet for kræft, om man eksempelvis bor i den nordlige eller sydlige del af Jylland. Derfor skal regionerne lægge sig i selen, så de kan opfylde deres del af aftalen om at tilbyde kræftpakkeforløb til tiden, og der er altså et stykke vej endnu.
Se tabeller for de 10 største kræftformer fordelt på regioner (PDF)
Regeringen fremlægger til efteråret en ny kræftplan IV, der bl.a. skal geare sundhedsvæsnet til at kunne udrede og behandle det stigende antal kræftpatienter, og tilbyde dem en hurtig og effektiv behandling af høj kvalitet.
Overholdelse af pakkeforløbstider for kræft indgår også som indikator i de nye nationale mål for sundhedsvæsenet, som skal sikre, at alle aktører arbejder i en tydelig og fælles retning mod en højere kvalitet.
Fakta:
Det er tredje gang, at Sundhedsdatastyrelsen offentliggør årsrapporten for monitoreringen af kræftpakkeforløb.
Ser man på kræftpakkeforløbene for de 10 hyppigste kræftsygdomme, fremgår det, at der er sket en positiv udvikling for 7 ud af 10 pakkeforløb. Det er kun pakkeforløbene for kræft i bugspytkirtlen, hoved- og halskræft og kræft i hjernen, hvor der er tilbagegang.
Læs Sundhedsstyrelsens gennemgang af tallene i 'Monitorering af forløbstider på kræftområdet' (PDF)