Tid spiller en afgørende faktor for kræftpatienters chancer for at blive raske. Jo hurtigere, der stilles en diagnose, og de begynder et behandlingsforløb, jo større er deres chancer for at overleve.
Derfor er det helt afgørende, at sundhedsvæsnet bliver bedre til at reagere på symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft, og her spiller de praktiserende læger en nøglerolle. Det er nemlig dem, borgerne først søger hjælp hos, når helbredet skranter.
Men hvis patienterne ikke har tydelige tegn på kræft, kan det være svært for de praktiserende læger at opdage en kræftsygdom og henvise patienten til udredning på et sygehus, og det forsinker behandlingen.
Patienter med uklare symptomer såsom ondt i maven eller hoste risikerer derfor at ende i langvarige og ukoordinerede udredningsforløb, som stjæler tid og ressourcer for både patienter, praktiserende læger og personale på sygehusene. Registerstudier fra Center for Cancerdiagnostik i Praksis viser faktisk, at op mod en tredjedel af kræftpatienterne kunne udredes på et tidligere tidspunkt.
Sundhedsminister Nick Hækkerup vil derfor bruge 40 millioner kroner i år, og 160 millioner kroner de næste tre år på at styrke de praktiserende lægers kompetencer, så de bliver bedre rustet til at stille en kræftdiagnose. Lægerne skal bl.a. have bedre redskaber, faglig sparring og uddannelse for at få mere viden om de symptomer, som patienter med en kræftsygdom kan have.
"Kræftbehandlingen er blevet væsentlig bedre de senere år, og flere overlever heldigvis i dag en kræftsygdom. Men selvom der blandt andet er indført kræftpakker, der skal sikre, at patienter hurtigt får en diagnose, er der fortsat for mange patienter, hvor kræften opdages for sent", siger Nick Hækkerup og fortsætter:
"En af grundene til det er, at det kan være svært for de praktiserende læger at reagere hurtigt nok, når patienterne henvender sig med symptomer, der kunne være kræft. Det skal vi gøre noget ved. Lægerne skal være endnu bedre rustet til at opdage kræft og have bedre mulighed for faglig sparring med kræftlægerne på sygehusene, som har praktisk erfaring med, hvordan man på et tidligere tidspunkt stiller en kræftdiagnose. Og så skal det være lettere for lægen at henvise direkte til en undersøgelse eller scanning på sygehuset."
Fakta: Sådan opdager lægerne kræft
Hvert år får ca. 37.000 danskere besked om, at de har en kræftsygdom.
Omkring 85 procent af kræftdiagnoserne stilles, efter patienterne har haft symptomer og har søgt læge. Resten af de nye kræfttilfælde findes typisk ved screening eller som led i, at patienterne undersøges for andre sygdomme.
Langt hovedparten af kræftpatienterne har forinden konsulteret deres praktiserende læge, som har henvist dem til udredning og/eller behandling på et sygehus. For ca. 75 procents vedkommende sker visiteringen gennem et kræftpakkeforløb eller gennem et udredningsforløb på et diagnostisk center.
Men de resterende 25 procent, der ikke umiddelbart udviser symptomer på kræft, bliver imidlertid ikke henvist til sygehusene i en kræftpakke. Det forudsætter nemlig, at lægen har en begrundet mistanke om, at patienten har en kræftsygdom.
Regeringen vil derfor bl.a. give de praktiserende læger mulighed for at kunne henvise patienter med diffuse symptomer direkte til de relevante undersøgelser på sygehusene.